Booking Ring til os +45 98 17 60 00

Aalborg

Airport Hotel

24 timer

reception

LOUNGE

MED PEJS

Hyggeligt

Caféområde

Bar

område

Lækker

tagterrasse

Priser fra

725,- pr. værelse

Vi bruger 30-60% økologiske råvarer

Aalborg Airport Hotel fik i april 2018 det økologiske bronzemærke. Mærket betyder, at 30-60% af vores råvarer er økologiske. Fx er størstedelen af vores brød og grøntsager økologiske. Vi har også nogle rent økologiske retter. Se efter Ø-mærket i menukortet.

Kravet til et bronze-mærke i økologi er at 30-60% af alle hotellets råvarer er økologiske. Det krav indfrier Aalborg Airport Hotel nu og giver dermed lufthavnens gæster nemmere adgang til fødevarer uden tilsætningsstoffer og med bedre dyrevelfærd.

Et af tre hoteller i Nordjylland med øko-mærke

Med sin satsning på økologi bliver Aalborg Airport Hotel det kun tredje hotel i Nordjylland, der kan sætte det bronzefarvede Ø op ved indgangen til lobbyen. Der er en god grund til, at mærket nu hænger der, fortæller Danni Bühlmann. Han er direktør for ’Familien Bühlmann - Hoteller og Gastronomi’, der driver flere hoteller:

- Vi skal følge med vores gæsters behov. Foretrækker de økologisk brød og æg til morgenmad, vil vi gerne give dem muligheden på buffeten. Vi tror jo på, at øko-trenden er kommet for at blive, og heldigvis kommer der flere og flere økologiske varer på hylderne, så udvalget af råvarer matcher efterspørgslen. Det giver vores køkkenchefer flere strenge at spille på, så de kan indfri gæsternes nye forventninger.